Værkstedet

Viborg MC Værksted er drevet af Søren Isager.

Jeg har arbejdet med salg og reparation af motorcykler, både som hobby og erhverv. Jeg har været selvstændig kørelærer i Viborg i 20 år, og har en stor kontaktflade til motorcykelfolket i Viborg og omegn.

Viborg MC Værksted er et mindre værksted, hvor der bliver lagt vægt på at få din MC lavet rigtig første gang, så du ikke skal bruge din tid unødig. Værkstedet er ustresset og helt nede på jorden, og her hos mig skal tingene være i orden, når du kører fra værkstedet. Det bliver ikke lavet mellemløsninger, og kunden bliver altid kontaktet hvis fx reparationen er mere omfattende en først antaget.

Jeg bruger altid kvalitetsreservedele og olieprodukter til din MC. Har du specielle ønsker, så lad os tage en snak om, hvordan vi får din MC lavet, så du bliver tilfreds. Priser på reservedele, dæk, olier og arbejdsløn er yderst konkurrencedygtig, og jeg laver gerne et tilbud til dig. Jeg behøver ikke være “verdens største” så derfor kan timeprisen holdes lav.

Jeg ser frem til at servicere din MC.

Søren Isager

Indkøbskurv